Yoga er for alle. Det budskab arbejder vi hårdt på at få ud her hos Bodyhalo, og det afspejler sig i de forskellige hold vi tilbyder. Her kan alle være med, uanset alder og uanset niveau. Så har du aldrig prøvet yoga før men har du lyst til at deltage, så kan du roligt tilmelde dig vores hold. Vores lærere tilpasser klassen efter elevernes niveau og der findes altid forskellige variationer af de forskellige øvelser, derfor findes der også altid et alternativ som passer til dig.

Holdene er drop in hold, så du er ikke bundet til et fast hold, det kan dog godt betale sig at tilmelde sig holdet i god tid hvis du vil være sikker på en plads. Vores hold er små. I den ene sal har vi plads til 10 elever, i den anden 12 elever. Holdene er altså intime og trygge og der er plads til spørgsmål og til at grine. For yoga er ikke så alvorligt. Det vigtigste for os  er at vores elever føler sig godt tilpas og går herfra med den bedste fornemmelse i kroppen.

Vi glæder os til at se dig til yoga.