YIN YOGA WORKSHOP I 2 ½ TIME

EN WORKSHOP MED TID TIL FORDYBELSE

Vi holder endnu engang 2 ½ times Yin Yoga Workshop hos Bodyhalo, denne gang søndag d. 28. maj kl 12.00-14.30.

Føler du også at tiden flyver liiiidt for hurtigt når du er til Yin Yoga. Ville du ønske at der var mere tid til fordybelse, tid til flere forskellige stillinger og en endnu dybere gennemarbejdning af kroppen? Eller er Yin Yoga helt nyt for dig og vil du gerne afprøve det? Så er det denne workshop du skal melde dig til.

Yin Yoga handler om fordybelse og nærvær. Det er en måde at skabe balance på og en måde at styrke 3 af kroppens livsvitale funktioner; fordøjelse, udrensing og søvn. Vi arbejder os tålmodigt og nænsomt gennem hele kroppen. Dybe, lange stræk, – både passive og aktive. Der vil være fokus på åndedrætsøvelser, fokus på grounding. 

Bodyhalo har alt nødvendigt udstyr. Hvis du vil kan du have dit eget underlag med, men ellers skal du bare dukke op i blødt tøj og gerne have et par varme strømper med til afspændingen.

Der er mulighed for at nyde en kop te eller kaffe efter workshoppen.

Praktisk Info

  • Workshoppen løber over 2 ½ time
  • Alle kan være med uanset niveau
  • Tag blødt tøj på og gerne varme strømper til afspænding
  • Bodyhalo sørger for underlag og andet udstyr
  • Vi byder på te og kaffe bagefter
  • Pris 225 kr pr person

Har du spørgsmål til workshoppen må du meget gerne sende os en mail på kontakt@bodyhalo.dk